Årsrapport 2025 - Report - Side 70
Økonomisk resultat
Økonomisk
resultat
Koncernens omsætning udgjorde DKK 5.700 mio. mod DKK
4.715 mio. i 2024.
Stigningen i omsætningen skyldes primært en højere afsætning af el i 2025 sammenholdt med 2024. Det er især
salg til erhvervskunder der er øget. Koncernen har oplevet
en tilsvarende stigning i omkostningen til køb af el.
Koncernens resultat af den primære drift, DKK 384 mio., er
samlet set ca. DKK 134 mio. højere end resultatet i 2024.
Datterselskaberne har bidraget positivt til årets resultat. I
2025 har særligt regulerkraftværkerne bidraget positivt ved
salg af ydelser til balancemarkedet; rådighedsbetaling for
opregulering samt indtægt ved aktivering af regulerkraftværkerne. Salg af el til privat- og erhvervskunder, produktion af el på vores vindmøller samt Netselskabet har ligeledes
bidraget positivt. Der har også i 2025 været stor fokus på
risikostyring på el- og gashandelsaktiviteterne.
Afkast af værdipapirporteføljen har været et samlet positivt afkast på DKK 65 mio., svarende til 5%. Værdipapirporteføljen er investeret i et balanceret mandat med en forsigtig risikoprofil.
Skat af årets resultat udgør DKK 84 mio. svarende til en
effektiv skatteprocent på 20%. Den lave skatteudgift skyldes primært at afkast af værdipapirporteføljen i Energi Fyn
a.m.b.a ikke er skattepligtig.
Det ordinære resultat før skat udgør DKK 421 mio. mod DKK
335 mio. sidste år. Udviklingen skal sammenholdes med, at
koncernen i årsrapporten for 2024 forventede et resultat
før skat i niveauet DKK 170 mio. Der er især markedsvilkår
for regulerkraftværkerne der har bidraget til højere indtjening end forventet. Fortsat optimering af prognosticering
af forventet salg af el- og gas har ligeledes bidraget til højere indtjening end forventet.
70
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen
Investeringer
Investeringsomfanget i koncernen har ligget højt i 2025. Der
er samlet investeret DKK 670 mio. mod DKK 733 mio. i det
foregående år. Der er investeret i elforsyningsnettet med
DKK 490 mio. og udrulning af fibernettet med DKK 168 mio.
Finansiering
I 2025 bidrager pengestrøm fra driftsaktiviteten med 702
DKK mio. mod DKK 105 mio. i 2024. Den positive pengestrøm kan henføres til det gode driftsresultat og til en pengebinding i driftskapital på et lidt lavere niveau end ved
udgangen af 2024. Der ses store udsving i driftskapitalen
over året, dels sæsonbetinget (vinter/sommer) og dels på
grund af den løbende garantistillelser for el- og gaskøb.
Pengestrøm til investeringsaktivitet omfatter især køb af
anlægsaktiver, og her har årets høje investeringsniveau bidraget med et øget likviditetstræk på DKK 670 mio., hvilket
er DKK 63 mio. lavere end året før.
Træk på selskabets kassekredit er i året reduceret med DKK
287 mio. Den samledes pengestrøm for året, incl. ændring
i træk på kassekredit udgør DKK 296 mio. (2024: DKK -558
mio.).
Fremadrettet står Energi Fyn fortsat overfor store investeringsbehov og muligheder, og der vil derfor fortsat være
stærkt fokus på likviditet og cash flow.
Koncernens regnskabsresultat anses for meget tilfredsstillende.