Årsrapport 2025 - Report - Side 66
Samfundsansvar
Kønsmæssig
sammensætning
i ledelse og
bestyrelse
Energi Fyn er et forbrugerejet energiselskab og er i sit fundament
demokratisk. Det er vores 220.000 andelshavere, der hvert fjerde år
vælger de medlemmer, der sidder i vores repræsentantskab, og det er
blandt repræsentantskabets medlemmer, at bestyrelsen vælges.
Vi anser en god balance mellem kønnene på ledelsesniveau
for vigtig i forhold til at få et nuanceret samspil i bestyrelsen
og derved skabe fortsat udvikling for Energi Fyn-koncernen.
Med respekt for det andelsejede fundament og demokratiet er det til enhver tid Energi Fyns målsætning at have et
så bredt som muligt sammensat repræsentantskab, som
også kan afspejle sig i bestyrelsen.
Der er valg til bestyrelsen hvert andet år. Det seneste valg
til bestyrelsen var i foråret 2025. Næste gang, der er valg til
bestyrelsen, er i april 2027, hvor der skal vælges 3 medlemmer til bestyrelsen og 1 suppleant. Energi Fyn a.m.b.a.'s bestyrelse består af 4 kvinder og 3 mænd. Der er dermed en
ligelig kønsfordeling.
I repræsentantskabet sidder 93 medlemmer, der vælger en
bestyrelse på syv medlemmer. Den kønsmæssige fordeling
i repræsentantskabet er 26 kvinder og 65 mænd. Andelen
af kvinder er dermed 29 procent.
I ledelsen i Energi Fyn-koncernen på tværs af alle selskaber
udgjorde kvinder 36 procent ved årets udgang. Energi Fyns
ledelse på tværs af alle selskaber udgøres af vores 5 direktører samt hele chefgruppen. Antallet er opgjort som headcount ved årsskiftet.
Repræsentantskabsvalgene bliver tilrettelagt og markedsført, så det når ud til alle andelshavere, både direkte via brev
og gennem annoncer i aviser og på sociale medier. Det er
vores målsætning at ramme alle køn, aldre og etniciteter,
så vi opnår interesse fra så mange segmenter som muligt.
Med henblik på at fremme en bedre balance mellem kvinder og mænd på alle ledende poster i koncernen, bestræber
ledelsen sig på at have både kvindelige og mandlige kvalificerede kandidater repræsenteret ved både intern og ekstern rekruttering.
66
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen