Årsrapport 2025 - Report - Side 65
Samfundsansvar
Vi overholder gældende lovgivning og følger løbende udviklingen for god dataetik.
Diskriminerende adfærd
Myndighederne har pålagt netselskaberne at opstille et
program for intern overvågning, der beskriver tiltag for at
forhindre diskriminerende adfærd. Bestemmelserne sikrer,
at kommunikationen mellem netselskabet og kommercielle selskaber i koncernen foregår på en gennemsigtig og ikke-diskriminerende måde.
Programmet for intern overvågning beskriver, hvordan vi
sikrer, at alle behandles ens, så vi ikke udøver diskriminerende adfærd. Det betyder blandt andet, at alle forbrugere
og producenter har samme ret til adgang til nettet, og at
oplysninger kun videregives på en ikke-diskriminerende
måde.
Krav til leverandører
I forbindelse med prækvalificering af egnede leverandører
benytter Vores Elnet kvalifikationsordningen Sellihca Utilities NCE, der foretager løbende audit af virksomhederne,
som ligger i databasen. Alle leverandører heri overholder UN
Global Compacts 10 principper.
Principperne er desuden skrevet som betingelse for samhandel i de større kontrakter, Vores Elnet indgår. Derudover
vil vi fremadrettet årligt udvælge virksomheder, som på
forlangende skal forevise en ren serviceattest som dokumentation.
Dette, sammenholdt med, at vi indskriver kontraktklausuler, der muliggør omgående exit fra kontrakter med leverandører, som ikke overholder gældende lovgivning, gør, at vi
bedst muligt sikrer os mod korruption og andre ulovligheder, vi hverken billiger eller vil associeres med.
For at sikre, at berørte medarbejdere har kendskab til
blandt andet diskriminerende adfærd, gennemfører vi årligt
en repetition af principperne i intern overvågning ved hjælp
af et e-learning-program.
Vi har særligt fokus på en indsats omkring kontrakter på
bygge- og anlægsarbejder, samtidig med at vi laver en generel gennemgang af vores kontraktskabeloner.
Indkøbspolitik og forretningsgange
Transparent sponsorpolitik
Vi forpligter os til at overholde alle gældende love og regler.
Vi udviser nultolerance over for bestikkelse, korruption og
andre former for anstødelig forretningsadfærd. Overholdelse af gældende love og regler er en forudsætning for at drive en sund forretning og for at have et velfungerende samfund.
Rammer og mål for vores ageren, såvel internt som eksternt, er formuleret i ”Energi Fyns forretningsgange”, der
beskriver de procedurer og arbejdsprocesser, der er gældende for alle administrative, regnskabsmæssige og økonomiske forhold i koncernen. Vi opdaterer vores forretningsgange en gang årligt, og de er tilgængelige for alle
medarbejdere på vores intranet.
Sponsorater udgør et væsentligt omdrejningspunkt i vores
markedsføringsindsats. De oplevelser, begivenheder og
events, som sponsoraterne indgår i, rummer positive værdier og dimensioner til gavn for vores andelshavere og kunder samt vores profilering og opfattelsen af os.
Vores sponsorpolitik understøtter vores overordnede vision, mission, værdigrundlag og strategi. Det er vores mål at
have en aktiv og integreret sponsorplatform, som er i stand
til at tilføre Energi Fyn merværdi, set i forhold til andelshavere, kunder, medarbejdere og øvrige interessenter. Hele
vores sponsorpolitik ligger tilgængelig på vores hjemmeside og godkendes årligt af Energi Fyn Holdings bestyrelse.
Vi har en intern gavepolitik, der skal beskytte medarbejdere mod situationer, som kan skabe tvivl om deres habilitet
i forhold til at udføre deres arbejde eller i særligt grove tilfælde føre til beskyldning om bestikkelse.
Vi har i 2025 udarbejdet en branchekonform indkøbspolitik
for koncernen.
Energi Fyn-koncernen | Energi Fyn a.m.b.a. | Årsrapport 2025
65