Årsrapport 2025 - Report - Side 64
Samfundsansvar
Politik for dataetik
Vi tager brug af data og herunder beskyttelse af data alvorligt. Vi passer på alle data og håndterer dem med stor respekt, både når det handler om personhenførbare data,
andre data vedrørende kunder, kolleger eller data om et af
vores forretningsområder.
Vores politik for dataetik vedrører virksomhedens arbejde
med dataetik, herunder etiske overvejelser i forbindelse
med anvendelse af nye teknologier og øgede datamængder.
Dataetik handler om ansvarlig brug af data og om at skabe
gennemsigtighed i datahåndtering. Dataetik er ikke bare et
spørgsmål om at overholde lovgivningen, men handler om
at behandle både egne og andres data med respekt og gøre
det rigtige, selv når ingen kigger.
Data i Energi Fyn behandles, gemmes og videregives til andre selskaber inden for Energi Fyn-koncernen samt til tredjepart i form af eksterne leverandører, samarbejdspartnere
og brancheforeninger i det omfang, det er nødvendigt og
relevant for levering af en ydelse.
64
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen
Databehandling og overdragelse kan blandt andet ske med
henblik på kundeoprettelse, fakturering, sagsbehandling og
andre administrative forhold samt i forbindelse med markedsundersøgelser, markedsføring og ansættelsesforhold.
Derudover anvendes data til analyser og udvikling med henblik på at sikre optimering af Energi Fyns ydelser inden for
Energi Fyns forretningsområder til gavn for vores kunder og
andelshavere.
I forbindelse med overdragelse af data til tredjepart vil behandling hos tredjepart ske efter instruks fra Energi Fyn.
Samtidig vil der til enhver tid foreligge en databehandleraftale eller en fortrolighedserklæring med den pågældende
tredjepart.
Ved udvikling eller implementering af nye it-systemer eller
nye digitale teknologier, blandt andet kunstig intelligens,
maskinlæring og algoritmer, klarlægger vi samtidig, om de
dataetiske retningslinjer kan efterleves. Ved tvivlstilfælde
bliver Energi Fyns ledelse samt GDRP-ansvarlige konsulteret.