Årsrapport 2025 - Report - Side 48
Samfundsansvar
Klima og miljø
(Environment)
Det er vores målsætning at spille en aktiv rolle i den
grønne omstilling og bidrage til, at Danmarks udledning
af drivhusgasser reduceres. Det gør vi blandt andet via
vores aktiviteter inden for vindmøller, energirådgivning,
varmepumper og ladeløsninger.
Det er vores mission at deltage aktivt i udviklingen af et
bæredygtigt energisystem. Vi ejer og driver vindmøller med
det formål at understøtte den grønne omstilling, medvirke
til et bæredygtigt energisystem og opfylde vores kunders
efterspørgsel efter grøn strøm.
I 2025 har markederne for vedvarende energi haft en markant opbremsning, blandt andet efter store power-to-x-projekter, brintrør og havvindmølleprojekter er blevet udskudt
eller aflyst.
På den baggrund vurderer vi, at Energi Fyns rolle lige nu er
at sikre, at elnettet er klar til tilslutning af VE-anlæg. Det
betyder, at vi på nuværende tidspunkt prioriterer investeringer til elnettet. I samarbejde med Erhvervshus Fyn undersøger vi, hvordan en overordnet energiplan for Fyn kan
etableres.
Sammen med en række fremtrædende virksomheder, uddannelsesinstitutioner og Odense Kommune deltager vi i
Odense Klimapartnerskab, der skal bidrage til at finde og
udvikle fælles grønne løsninger. Odense Klimapartnerskab
bidrager til, at vi i fællesskab kan sikre den grønne omstilling
48
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen