Årsrapport 2025 - Report - Side 40
Anbefalinger for god selskabsledelse
Anbefalinger
for god
selskabsledelse
I 2025 har Energi Fyns bestyrelse og repræsentantskab arbejdet
med god selskabsledelse, og anbefalingerne er en naturlig del af
det årshjul, som bestyrelsen arbejder ud fra.
Det er Energi Fyns vision at være en værdiskabende energikoncern til gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere samt at bidrage til udviklingen i det samfund, vi
er en del af. Det er en selvfølge for os at opføre os ordentligt
og ansvarligt og have en åben og inddragende dialog med
vores interessenter.
Derfor er det også naturligt for os løbende at forholde os til
anbefalingerne for god selskabsledelse i forbrugerejede
forsyningskoncerner, som bidrager yderligere til at styrke
den gode selskabsledelse, værdiskabelse og gennemsigtighed i branchen.
Siden 2017, hvor Anbefalinger for god selskabsledelse i forbrugerejede forsyningskoncerner blev udgivet, har Energi
Fyns bestyrelse og repræsentantskab arbejdet systematisk
med god selskabsledelse. Anbefalingerne er samtidig blevet
en naturlig del af det årshjul, bestyrelsen arbejder ud fra.
Det kan fremhæves, at bestyrelsen i deres arbejde med
anbefalinger for god selskabsledelse har brugt den kompetenceredegørelse, der blev udarbejdet i efteråret 2024 til
bestyrelsesvalget i foråret 2025, og efterfølgende har vurderet den valgte bestyrelses samlede kompetencer.
Bestyrelsen har i efteråret 2025 gennemført en ekstern
bestyrelsesevaluering. Med udgangspunkt i evalueringen er
der udarbejdet en række anbefalinger, der vil blive arbejdet
videre med i 2026.
Bestyrelsen har fortsat fokus på repræsentantskabet. Der
følges løbende op på årshjulet, der blev udarbejdet for repræsentantskabet i 2024. Repræsentantskabet har i 2025
arbejdet med, hvordan andelshaverne kan aktiveres i forbindelse med det kommende repræsentantskabsvalg.
Hele rapporten kan ses på vores hjemmeside.
I 2025 har Energi Fyns bestyrelse arbejdet med forskellige
tiltag samt fastholdt de allerede igangsatte initiativer og
opgaver.
Energi Fyns vision er at være en værdiskabende energikoncern
til gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere.
40
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen