Årsrapport 2025 - Report - Side 34
Beretning
Lys til det
moderne liv
Vi står for den daglige drift og vedligeholdelse af mere
end 100.000 gadelamper i en række kommuner.
I samarbejde med en række kommuner står vi for den daglige drift og energirenovering af mere end 100.000 gadelamper på veje og stier.
Lys der skaber tryghed
Sideløbende med drift og renovering af gadelyset etablerer
vi også nye lysanlæg, der sørger for, at fynboerne kan færdes trygt og sikkert.
I Kongens Have i Odense har vi i årets løb opsat nye lamper
og forbedret belysningen, så det er mere trygt at gå gennem parken, når mørket falder på. Den nye belysning gør
området lysere, mere overskueligt og dermed lettere at
færdes sikkert i.
Lys med fokus på biodiversitet
Lys skaber desværre også lysforurening, som i stigende grad
påvirker både mennesker, dyr og planter. Som nogle af de
første i Danmark har vi i samarbejde med Odense Kommune opsat en ny type gadelys på en sti i det sydøstlige Odense, der skifter farve fra hvidt til orangerødt lys sent om aftenen og natten. Det gør det, fordi det orangerøde lys
indeholder markant mindre blåt lys, der kan forstyrre dyr
og insekters døgnrytme og adfærd. Det er derfor langt mere
skånsomt for dyr og insekter.
Der er opsat sensorer på stien, der styrer belysningen, så
den går ned i styrke i løbet af natten, uden at det går ud
over sikkerheden på stien. Projektet skal bidrage til at undersøge, hvordan vi laver belysning, der både tager højde
for trafiksikkerhed og biodiversitet.
Hos Energi Fyn har vi i mange år haft fokus på energieffektiv LED-belysning og CO2-reduktion. Med biodiversitetslys,
intelligent lysstyring og sensorteknologi undersøger vi nu
også, hvordan gadelys kan bidrage til at mindske biodiversitetskrisen.
34
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen