Årsrapport 2025 - Report - Side 25
Beretning
den får betaling pr. kWh. Prisen følger elprisen på den nordiske elbørs time for time.
Svingende elpriser
Den stigende produktion af vind og solenergi har i 2025
givet os meget svingende elpriser. De svingende priser og
det øgede forbrug betyder, at kunderne er langt mere opmærksomme på deres forbrug, deres valg af elaftale og den
service, vi tilbyder som energiselskab.
Som forbrugerejet energiselskab har vi stort fokus på at
udvikle og tilbyde løsninger, der hjælper vores kunder samt
styrker vores kommunikation og service, så kunderne får
den information, de har behov for.
Mange kunder bruger dagligt vores app til at tjekke elprisen
og holde øje med deres forbrug. Vi har i årets løb optimeret
og opdateret appen flere gange. Det betyder blandt andet,
at appen nu også kan bruges, selvom man ikke er kunde hos
Energi Fyn.
Øget konkurrence på elmarkedet
Vi hilser den øgede konkurrence på elmarkedet velkommen,
men vi oplever desværre også, at elmarkedet er præget af
mange useriøse virksomheder. Vi må jævnligt advare vores
kunder mod svindlere, der i opkald, sms'er og mails forsøger
at bruge Energi Fyns navn til at få vores kunder til at udlevere personfølsomme oplysninger.
Vi hører ligeledes ofte fra kunder, der er blevet udsat for
aggressivt og ulovligt telefonsalg. Kunderne får oplyst forkerte informationer om priser, gebyrer og tillæg, og de bliver
lovet besparelser, som de ikke får.
Vi opfordrer derfor alle til at være ekstra opmærksomme
og sætte sig grundigt ind i, hvilken elaftale de har i dag, og
hvilken elaftale de bliver tilbudt.
Som forbrugerejet selskab ønsker vi, at branchen får et bedre ry. Det er afgørende for os, at vores andelshavere og kunder oplever, at vi er troværdige, konkurrencedygtige og har
en kundeservice, der er til at regne med.
Energi Fyn-koncernen | Energi Fyn a.m.b.a. | Årsrapport 2025
25