Årsrapport 2025 - Report - Side 18
Beretning
Sammen om
Energi Fyn
Energi Fyn er et af Danmarks største andelsejede energiselskaber.
Mere end 220.000 fynske andelshavere er forenet i og ejer hver især
en del af Energi Fyn.
Vores vision er at være en værdiskabende energikoncern til
gavn for vores andelshavere, kunder og medarbejdere.
viser, at vores kunder oplever, at det er nemt at være kunde
hos os, og vi har konkurrencedygtige priser.
Energi til dit liv
Tilfredshedsundersøgelser fra analysefirmaet YouGov viser
også en meget høj tilfredshed hos vores kunder. Ifølge
YouGovs målinger er vi det energiselskab, der i andet halvår
af 2025 har haft højst tilfredshed og flest anbefalinger i sit
eget forsyningsområde. Og på tværs af alle energiselskaber
i målingen, er vi også det selskab, som flest personer i eget
forsyningsområde overvejer at vælge.
Vores vigtigste opgave er at skabe forudsætningen for det
moderne liv og levere løsninger, der gør det enkelt og trygt
at være kunde og andelshaver hos Energi Fyn. Uanset om
man har behov for driftssikker og konkurrencedygtig energi, lynhurtigt internet eller god service og rådgivning.
Vi ejer og driver elforsyningsnettet på størstedelen af Fyn
og har siden 2004 rullet fibernet ud. Vi tilbyder forskellige
bredbåndsløsninger og sælger el, naturgas, varmepumper
og ladeløsninger i hele landet. Vi ejer og driver regulerkraftværker og vindmøller. Vi etablerer og driver gadebelysningen i flere kommuner, ligesom vi etablerer andre former for
ude- og effektbelysning. Herudover håndterer vi afregning
og kundeservice for flere forsyninger på Fyn.
Høj tilfredshed
Den gode kundeoplevelse er i centrum, og det er helt afgørende for os, at vores andelshavere og kunder er tilfredse og
oplever, at vi tilfører dem værdi - både i dag og i fremtiden.
Vi tilpasser løbende vores produkter og services til de behov, vores kunder har.
Energi Fyn scorer højt i EPSI Rating Danmarks undersøgelse
af kundetilfredsheden i energibranchen. Undersøgelsen
18
Årsrapport 2025 | Energi Fyn a.m.b.a. | Energi Fyn-koncernen
Vi arbejder hver dag for at give vores kunder den bedste
service og rådgivning. Vi er derfor meget glade for og stolte
over, at tilfredsheden blandt vores kunder er høj.
Bæredygtig fynsk fremtid
Vores andelsejede fundament udgør en grundsten i Energi
Fyn, og det er en naturlig del af vores forretning og daglige
virke at bidrage til udviklingen på Fyn. Men vi har også et
nationalt udsyn og er klar til at gribe de muligheder, der kan
skabe værdi for vores andelshavere.
Som regionalt forbrugerejet infrastrukturselskab har vi et
særligt samfundsansvar, og det er en naturlig del af vores
forretningsgrundlag at deltage i løsningen af de energi- og
klimaudfordringer, samfundet står over for.
Det handler om elektrificering, forsyningssikkerhed, digitalisering, konkurrencedygtige løsninger og lokalt ejerskab.
Det handler om at sætte retning for og værne om det, vi har
sammen.